De fleste kender Anne Franks dagbog. Hun var en ung jødisk pige,
der med sin familie gemte sig for nazisterne på et loft i et baghus. De blev
dog til sidst afsløret og Anne måtte efterlade sin dagbog. Men hvad skete der
så med Anne og hendes familie?
Anne Frank
Efter familien den 4. august 1944 blev arresteret, blev de
ført til Gestapos hovedkvarter. Dagen efter blev de flyttet til et fængsel og
to dage senere transporteret til transit-lejren Westerbork. Fordi de var blevet
arresteret, for at have skjult sig, blev de sendt til straffe-barakkerne, hvor
de skulle udføre hårdt arbejde.
Westerbork transit lejr.
Efter en måneds tid blev gruppen overført fra Westerbork til
Auschwitz. Rejsen tog 3 dage. Ved ankomsten blev Annes far Otto skilt fra
kvinderne og udvalgt til arbejde. Men trods alt blev ingen af dem sendt til
gaskamrene. En skæbne der ramte mange andre fra transporten, deriblandt alle
børn under 15 år. (Anne var blevet 15 år et par måneder forinden.)
Anne, der hurtigt fik at vide hvad der forgik i Auschwitz, vidste ikke, at hendes far var i live. Otto Frank var i midten af halvtredserne, så hun gik ud fra han var død.
Anne med sin far.
Anne, hendes søster Margot og deres mor Edith blev sat til
at arbejde med at flytte sten og klumper af sod. Som alle andre fanger i lejren
var hun snavset, kronraget, tatoveret med sit fangenummer og sultende. Hun blev
indesluttet og græd, når hun så børn blive ført til gaskamrene. Men hun viste også
styrke og mod ifølge vidner. Det lykkedes hende at charmere sig til ekstra
brødrationer til sin mor, søster og sig selv.
Annes mor Edith
Annes søster Margot.
Snavset i lejren gjorde at søstrene blev ramt af
hudinfektionen fnat. De blev flyttet til sygeafdelingen. Dette var normalt en
dødsfælde. På trods af navnet var nazisterne nemlig ligeglade med, om fangerne
kom sig og den var mørk og snavset. Men deres mor frelste dem. Hun gemte alt
sin egen mad og gav den til sine døtre gennem et hul, hun lavede, i bunden af
en væg.
Kvindelige fanger efter befrielsen.
Den 28. oktober begyndte en udvælgelse blandt de kvindelige
fanger om at blive flyttet til Bergen-Belsen koncentrationslejren. Anne og
Margot Frank blev udvalgt, men ikke deres mor. Vidner fortæller at Edith græd
”Børnene! Åh Gud…” Edith var alene tilbage i Auschwitz. Hun blev syg og døde i
januar 1945
I Bergen-Belsen var
der ikke barakker nok til de nye fanger, så de måtte bo i telte på en mudret
mark. Anne blev kortvarigt genforenet med to gamle veninder, som hun talte med
gennem hegnet. De beskrev hende som skaldet, udmagret og skælvende. Hun
fortalte dem, at hun troede hendes forældre var døde og hun ikke ønskede at leve
mere.
Telte i Bergen - Belsen.
I marts 1945, udbrød der en plettyfus-epidemi i lejren.
Begge søstre blev smittet og en dag faldt Margot ned fra sin seng og døde af
chokket. Anne døde få dage efter kun få uger før lejren blev befriet af
britiske tropper 15. april 1945.
Otto Frank var den eneste af familien, der overlevede. Efter
krigens afslutning tog han tilbage til Amsterdam. Under rejsen fortalte et
vidne ham, at hans kone var død, men han håbede stadig på at finde sine døtre i
live.
Han boede hos Miep Gies og hendes mand. Hun var en af hans
ansatte, der havde været med til at skjule familien og bringe dem mad på
loftet. Han ledte i flere uger, før han fik at vide fra et vidne, at hans piger
var døde. Det var da, at Miep Gies (som havde fundet den på loftet) gav ham
Annes dagbog. Hun havde ikke givet den til ham tidligere, for hun håbede at
kunne give den til Anne selv.
Miep Gies med sin familie og Otto til venstre.
Otto gjorde det til sin livs mission at udbrede dagbogen og
bevidne, hvad der var sket hans familie. Han blev boende med Mieps familie i
mange år. Senere giftede han sig med en anden overlever og blev en kærlig
stedfar og stedbedstefar. Han døde lungekræft den 19. august 1980.
n
SvarSlet