Elisabeth som barn.
Hertug Max var en excentrisk mand, der tilbragte sin tid med
kunstnere og cirkus artister. Han oprettede en drikke klub og avlede uægte børn
i hele området.
Da Elisabeth var 15 år gammel, var tiden kommet til, at præsentere
Helene for kejser Franz Joseph. Man forventede, at besøget bare var en
formalitet inden ægteskabet. Så det var et chok, at han hellere ville have
Elisabeth.
Hun kunne godt lide ham, men havde ikke lyst til, at være
kejserinde. Det var der dog ingen, der kunne tage sig af. Så efter et lynkursus
i historie og kejserinde pligter, blev de gift, da hun var 16 år.
Parret
3 dage efter brylluppet tog hendes familie hjem. Elisabeth
sagde senere, at hun var bange i denne verden af fremmede. Det hjalp heller
ikke, at hun havde svigermor fra helvede. Franz var mors dreng (hans far var
død), og mor brød sig ikke om Elisabeth.
Elisabeth fik ikke lov til, at tage nogle tjeneste folk med
hjemmefra. Hof etiketten var latterlig streng, og Elisabeth brød den. Nogle gange
af uvidenhed og nogle gange i trods. Hun tog sine hansker af, for at spise. Det måtte hun ikke. Hun ville
gerne bære sine sko mere end en gang. Det måtte hun ikke. Hun ville gerne
drikke øl, og tage et bad hver dag. Det brød svigermor sig ikke om.
Svigermor Sofie.
Men det blev værre. Elisabeths første barn var kun en pige. Svigermor
kaldte hende Sofie efter sig selv, og overtog fuldstændig barnet. Det samme
skete med barn nr. 2, endnu en datter. Den længe ventede søn Rudolf, blev også
overtaget af svigermor. Elisabeth havde ingen indflydelse på deres liv og
opdragelse. I de tidlige år måtte hun kun se dem i aftalte møder.
Elisabeth med mand og børn. Hendes første datter døde som lille..
Elisabeth gjorde modstand på den eneste måde hun kunne. Hun kontrollerede sit udseende. Hun udviklede
en spiseforstyrrelse. Hun var 172 cm høj, og så snart hendes vægt oversteg
50 kg gik hun på sultekure. Hun havde et gymnasium, hvor hun trænede, og red
eller gik i op til 8 timer om dagen. Dette var især hårdt for hofdamerne, der
forventedes, at følge med hende.
Hun red meget, og her kan man også se, hvor tynd, hun var.
Hendes talje var kun 50 cm. Dette opnåede hun med særligt
stærke læder korsetter, der blev udskiftet hver 3 uge, så de ikke gav sig. Det tog
en time at snører hende ind i det, det var så stramt, kroppen måtte have tid
til, at vænne sig til det. Hun blev også syet ind i sine dragter, så der ikke
var en eneste fold omkring taljen. Desuden sov hun med klude gennemblødt i eddike
om taljen.
Hun syntes, det var simpelt at gå med makeup. Men brugte cremer
og tog et bad i olivenolie hver aften. Hendes hårpleje var en historie i sig
selv. Det var meget tykt og gik til gulvet. Det blev vasket i en blanding af
cognac og æggeblommer og processen tog en hel dag. Hendes personlige frisør redte,
og satte håret to timer hver dag. Frisøren var iført hofdragt med slæb og hvide
hansker. Frisøren fortalte senere, at hun gemte nogle af de afredte hår i
lommerne. Elisabeth gik nemlig amok, hvis hun følte, at hun mistede for mange
hårstrå.
Det lange hår.
Hendes toiletbord.
Ægteskabet med Franz gik ikke godt, og hun fik et nervesammenbrud.
Hun tilbragte mere og mere tid væk på rejser i Europa. Så slap hun også for
hoffet. Parret blev senere konge og dronning af Ungarn, som hun elskede.
Hun fik sin sidste datter Valerie i denne periode. Hun var
det eneste barn, Elisabeth selv fik lov at passe, og det barn hun elskede mest.
Hun støttede senere Valerie, da denne selv valgte sin mand.
Valerie.
Når hun var hjemme i Østrig var hun deprimeret og paranoid. Hun
hadede, når folk kiggede på hende. Derfor brugte hun, at gemme sig bag vifter,
slør og parasoller. Hun opmuntrede Franz til at tage sig en elskerinde Katharina
Schratt. Hun gav ham endda et maleri af damen, og sin fulde støtte. Elisabeth
fik så mere tid til sine rejser, og poesi. Hun studerede også oldgræsk.
I 1889 blev hendes søn Rudolf og hans unge elskerinde fundet
døde i hans jagthytte. Det er stadig et mysterium, hvad der virkelig skete der.
Men man erklærede det et tilfælde af mord og selvmord. Rudolf havde både en
kone og datter, så der var stor skandale.
Sidste foto af hende.
Elisabeth fortsatte
sine rejser, nu altid klædt i sort. Den 10 september, 1898, da hun var
60 år, var hun i Geneve. Der blev hun set af den italienske anarkist Luigi
Lucheni. Han havde længe gerne ville myrde en kongelig, og tog chancen. Hun var
på vej op af gangbroen til et skib, da han stak hende i brystet.
Kunstners tegning af scenen.
Han løb, og først troede man, han kun havde slået hende. Våbenet
sad stadig dybt i kroppen, og sammen med det stramme korset, var der næsten
ingen blod. Men snart faldt hun om og døde på vej til hotellet. Hun blev
begravet i Østrig.
