Hvad sker der, når et mennesker bliver konfronteret med et
andet, der hævder at have samme identitet? Når selve deres indre Jeg bliver
truet? Det ville psykologen Milton Rokeach gerne finde ud af.
Milton Rokeach
Han besluttede derfor at bringe 3 skizofrene mænd, der alle
troede de var Jesus sammen. Igennem 2 år delte de værelse, spiste
sammen og arbejdede sammen i hospitalets vaskeri.
Deres første møde fandt sted den 1 juli 1959. Den første mand
præsenterede sig:
”Mit navn er Joseph Cassel. Jeg er Gud. ” (Mændene skelnede
ikke mellem Gud og Jesus)
Den anden mand sagde: ”Jeg hedder Clyde Benson. Jeg skabte Gud.
”
Den sidste mand, Gabor sagde: “Der står på min
fødselsattest, at jeg er en reinkarnation af Jesus fra Nazaret. ”
Rokeach tænkte, at ved at møde en anden Jesus, ville de måske
overveje deres egen identitet. Men mændene fandt på deres egne forklaringer på
de 2 andres påstande. Benson mente, de andre i virkeligheden var robotter.
Cassel sagde meget fornuftigt, at de ikke kunne være Jesus, da de tydeligvis var
patienter på en psykiatrisk afdeling. Gabor mente de bare ville have prestige,
selv om de måske var mindre guder ”Med lille g.”
Rokeach holdt regelmæssige møder med mændene, hvor der var
faste emner at diskutere. Han brugte det som en måde, at lære dem bedre at
kende. De talte om deres liv, familier og ofte om deres identitet.
De kunne godt blive vrede på hinanden. Benson slog engang
Gabor, da han sagde, at Adam var neger. Efter det gik Gabor med til, at måske
var Adam ikke neger alligevel. Efter disse begynder vanskeligheder holdt de tre
fred med hinanden, selv om de stadig hver især stadig mente, de var Jesus.
Ypsilanti hospital, hvor eksperimentet blev udført.
Efter et måneder fik de selv lov til at vælge emner, de kunne
diskutere. De skiftedes og talte om alt fra film til religion, men aldrig om
deres identitet som Jesus. Hvis en af dem kom ind på det, skiftede de emne.
Gabor ville ændre navn og kaldes Dr Domino dominorum et Rex
rexarum, Simplis Christianus Puer Mentalis Doctor, reinkarnation af Jesus
Christis af Nazaret. Han ændrede det igen 6 måneder senere, nu ville han kaldes
Dr. Retskaffen Ideel Møg Hr. Simplis Christianus Puer Mentalis Doktor.
Rokeach spurte ham, hvad han gerne ville have, personalet kaldte ham. Gabor sagde, at de kunne kalde ham Dr. Møg. Men sygeplejerskerne brød sig ikke om, at kalde en patient for møg, så man blev enige om at kalde ham R.I for Retskaffen Ideel. Rokeach spekulerede på, om navneskiftene var et tegn på, at Gabor var ved at ændre identitet. Men mente også, det kunne være en måde at undgå konfrontationer med de 2 andre Jesus’er på.
Som et del af eksperimentet anderkendte Rokeach deres
påtagede identitet og forslog at kalde Cassel Hr. Gud og Benson Hr. Kristus. Men
dette ville mændene ikke have, de var godt klar over, at ingen andre delte
deres overbevisning om, at de var Jesus.
En anden gang læste han en artikel for dem om eksperimentet.
Han spurte dem, om de vidste hvem den handlede om? Benson sagde nej, for der var ingen
navne i artiklen. Benson syntes, det var spild af tid for mændene i artiklen, at
lade som om, de var en anden. De skulle bare være sig selv og burde være på et
sindssygehospital. Det gik ikke op for ham, at artiklen passede på ham selv.
I april i 1960 begyndte den ugifte Gabor at tale om sin kone
og sagde han ventede brev fra hende. Rokeach besluttede, at finde ud af, om
Gabor virkelig troede, han havde en kone og om han ville opgive sin identitet
som Jesus for hende. Han skrev breve til Gabor, som han underskrev Madam Dr. R.I
Møg.
Det viste sig hurtigt, at Gabor virkelig troede, han havde
en kone og efter en uge forklarede han lægen, at hun var Gud. Han fulgte alle
instruktioner i brevene; Som at møde op et bestemt sted eller synge en bestemt
sang. Efter et par uger indså han dog at brevene ikke var fra hans kone. Han mente, de måtte være fra en kvindelig patient, der prøvede at narre ham og nægtede at modtage flere breve.
Dernæst sendte Rokeach et brev, han underskrev med Gabors
onkels navn. Deri sagde han, at der snart ville ske en ændring i personalet på
hospitalet og at denne ændring ville gavne Gabor.
Rokeach havde nemlig fået en ny assistent, den smukke Miss
Anderson (hans andre assistenter havde ham mistænkt for at hyre hende for
hendes udseende.) Hun flirtede med Gabor og han var betaget af hende. Det gav
ham dog konflikter, for selv om han godt kunne tale om sex i diskussionerne,
mente han samleje var forbudt. Han var jo gift.
Et par uger efter hendes ankomst gav han hende ”Det
vigtigste dokument jeg nogensinde har skrevet.” Det var et forvirret manifest,
der forklarede Gabors verdenssyn. Han begyndte, at tale med hende efter gruppe
møderne og Rokeach lod mærke til, at han havde mere øjenkontakt med hende, end
han plejede at have når han talte med andre.
Efter et par måneder blev Gabor igen mistænkelig, han sagde,
at lægerne prøvede at friste ham til at være utro og begyndte at bære et halv
gennemsigtigt bind for øjnene og ørepropper. Han sagde, han var blevet
hermafrodit og at han var gravid med tvillinger. Han græd, når han tænkte på at
tvillingerne ville lide, som han havde lidt og troede snart, han var usynlig.
Miss Anderson tog på ferie og da hun kom tilbage var Gabor
angst og ophidset. Han erklærede, at han ikke ville lade sig friste til at betro
utroskab. Han nægtede at have mere at gøre med hende og sagde at sandheden var
hans eneste ven og han ikke havde andre venner.
De 3 mænd mødtes for sidste gang den 15 august. Rokeach
havde opgivet tanken om, at få dem til at blive normale gennem terapi. De ville
hellere have fred og ro end sætte spørgsmål ved deres identitet.
Mange år senere fortalte Rokeach, at han selv var i tvivl om
etikken bag eksperimentet. Han sagde, at han ikke fik kureret de 3 mænd, men at de fik
ham til at indse, at han ikke som en anden gud, kunne blande sig i deres daglige liv
på den måde. Selv om det var for videnskabens skyld.
Interessant artikel om eksperimentet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar