søndag den 23. august 2015

Da kvinderne begyndte at barbere arme og ben - barbering i moderne tider.


Fjernelsen af uønsket hårvækst har en lang historie. De gamle Egyptere barberede alt hår væk, mens renæssancens damer nøjedes med at plukke øjenbryn og evt. overskæg. Hårfjernings moden i nyere tid afhang nemlig meget af, hvad man kunne og ikke kunne se af kroppen.
 
 
 
Jamen har man hørt noget lignende!
 

Indtil 1915, var damerne nemlig dækket tækkelig til, og det siges, at mænd fandt det ganske erotisk, når en prostitueret flashede dem noget armhule hår. Det gav nemlig associationer til et ganske andet område af kvindekroppen.

 

Naturlige armhuler. Jeg overvejede at beskære højre side af billedet væk, men besluttede så mine læsere nok kan klare chokket. Søgningen af et erotisk billede med armhule hår fra victoriatiden, resulterede i mange interessante billeder og en søgehistorie, jeg her føler trang til at forklare, hvis jeg skulle falde død om i morgen.
 
 
Men så i 1915 udgav et populært modeblad Harper's Bazaar billeder af en model i en ærmeløs kjole. Hun holdt armene over hoved og hendes armhuler var helt glatte.
 

 
Billedet fra Harpers Bazaar.



Hvor underarme før havde været dækket af kjoler eller lange hansker, kunne de nu pludselig ses uden for soveværelset. Signalet til kvinderne, som ellers ikke havde bekymret sig over armhule og arme, var at det var NØDVENDIGT at fjerne ”uønsket hårvækst. ”

Sælgerne af barbergrejer opdagede til deres glæde et helt nyt marked og lavede reklamer om det. Som en annonce sagde, måtte den del af kroppen, være lige så glat som ansigtet.

 
En tidlig reklame.
 


En nutidig reklame. Bemærk hvordan begge modeller er lykkelige for at være fri for hår.


 I 1920erne blev det moderne at gå i korte kjoler, så man ville gerne have damerne til, også at barbere ben. De skulle dog lige overtales, så reklamer om, at det var mere hygiejnisk og feminint prydede modebladene. De var dog lidt sværere og overtale denne gang.

Pæne piger havde det ikke godt med, at fremhæve den nederste del af kroppen. Arme var en ting, men man skulle jo ikke give mændene gode ideer. Desuden sank kjole sømmene igen i 30erne, så det var lidt sværere at overtale dem denne gang.
 
 
 

Men så kom 40ernes pin up billeder af hårløse ben. Sammen med kortere skørter og gennemsigtige strømper, så det ikke godt ud med behårede ben. Det førte til, at det blev helt normalt at barbere sig.

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar