Grevinden der købte en pige.

Grevinde Anna Maria Helena de Noailles var en rig englænder og meget excentrisk. Hun var rig og vant til, at hun kunne få lige hvad hun ville. Så det var en skuffelse, da hun en dag i Paris så et portræt af en lille pige og fik at vide, det allerede var solgt til en anden. Der var dog en løsning, hun købte simpelthen pigen på billede, Maria Pasqua.

 

Anna Maria Helena de Noailles

 

Den lille Maria var født i 1856 i Italien og var hendes forældres fjerde barn. Forældrene Domenico og Carolina var professionelle modeller (for malere) og tog Maria med på arbejde. Kunstnerne kunne godt lide hendes udseende, og begyndte også at male hende. Dengang var man nemlig vilde med romantiske billeder af smukke børn.

 

Lille Maria.

 

Da hun var 6 år tog hendes far hende med til Paris, hvor hun var en succesfuld model. Det var der grevinden så et maleri af hende og besluttede, hun måtte have hende. Man kaldte det en adoption, for der lød nemlig pænere end virkeligheden. Grevinden betalte to poser guld for barnet. Forældrene havde dog nogen krav; Maria skulle opdrages som katolik og behandles som en ligeværdig (hun skulle ikke bare være en slags selskabsdame eller tjenestepige.) Grevinden gik ind på betingelserne.

 

 

Malerier af Maria.

 

 

Grevinden var sød ved Maria, men som tidligere nævnt, var hun meget excentrisk. Hun fortrak at Maria gik klædt som de gamle grækere, fordi hun mente løst tøj var sundest. Maria slap ikke engang, da hun i en kort periode gik på klosterskole, hvor alle de andre piger havde uniform på. Maria måtte også studere for sig selv og følge et system for matematik og grammatik grevinden havde lavet.

Maria fik meget frisk mælk, for det mente grevinden forhindrede senere alkoholisme. Grevinden tøjrede også køer uden for sine stue vinduer, fordi hun mente methanen fra deres prutter var godt for helbredet.

 

 

Hver vinter forlod grevinden England. Hun mente kulden og de nedfaldne blade var skadelige. Hun spiste altid bag en skærm (Hun forklarede aldrig hvorfor) og fik friske løg hængt på sin soveværelsesdør mod sygdom. Hun havde også andre metoder til at holde sig sund; store mængder silde rogn mod bronkitis og portvin, blandet med sukker og regnvand, drukket ved solnedgang.

Når hun sov, var det med en ladt pistol på sit natbord. Hun sov med en strømpe fyldt med egern pels om panden mod rynker.  Maria fortalte senere, at hun havde messinghåndtaget på sin soveværelses dør dækket med silke. Noailles skreg, da det en dag faldt af. Hun var bange for at genskinnet fra metallet ville skade hendes øjne.

 

Maria før sit ægteskab, stadig i græsk kostume.

 

Man ville ikke kunne bebrejde Maria det, hvis hun selv var blevet skingrende skør. Men hun havde trods alt, levet nogenlunde normalt de første år af sit liv. Som 21 årig mødte og giftede hun sig med en 20 år ældre læge og enkemand (og kunne endelig slippe for de græske kostumer.) Hun var ked af, at hun aldrig kom tilbage til sit hjemland, men ægteskabet var godt og de fik 4 børn. En af døtrene var opkaldt efter grevinden Noailles. Maria døde en gammel dame i 1939.

Noailles var excentrisk til det sidste. Hun døde i 1908 og oprettede i sit testamente et børnehjem. Nogle af hendes krav til eleverne var, at de ikke måtte vaccineres og ingen under 10 år måtte lære nogen form for matematik, bortset fra den store og lille tabel.