Kejserinde Elisabeth af Østrig-Ungarn

Elisabeth blev født den 24 december,1837, og det stod ikke skrevet i stjernerne, at hun skulle være kejserinde. Familien håbede på, at den ære ville gå til hendes storesøster Helene. Så mens storesøster blev opdraget med det for øje, tilbragte Elisabeth, eller Sisi som familien kaldte hende, en fri barndom med sin vilde far.

Elisabeth som barn.

 

Hertug Max var en excentrisk mand, der tilbragte sin tid med kunstnere og cirkus artister. Han oprettede en drikke klub og avlede uægte børn i hele området.

Da Elisabeth var 15 år gammel, var tiden kommet til, at præsentere Helene for kejser Franz Joseph. Man forventede, at besøget bare var en formalitet inden ægteskabet. Så det var et chok, at han hellere ville have Elisabeth.

Hun kunne godt lide ham, men havde ikke lyst til, at være kejserinde. Det var der dog ingen, der kunne tage sig af. Så efter et lynkursus i historie og kejserinde pligter, blev de gift, da hun var 16 år.

 

Parret

3 dage efter brylluppet tog hendes familie hjem. Elisabeth sagde senere, at hun var bange i denne verden af fremmede. Det hjalp heller ikke, at hun havde svigermor fra helvede. Franz var mors dreng (hans far var død), og mor brød sig ikke om Elisabeth.

Elisabeth fik ikke lov til, at tage nogle tjeneste folk med hjemmefra. Hof etiketten var latterlig streng, og Elisabeth brød den. Nogle gange af uvidenhed og nogle gange i trods. Hun tog sine hansker af, for at spise. Det måtte hun ikke. Hun ville gerne bære sine sko mere end en gang. Det måtte hun ikke. Hun ville gerne drikke øl, og tage et bad hver dag. Det brød svigermor sig ikke om.

 

Svigermor Sofie.

Men det blev værre. Elisabeths første barn var kun en pige. Svigermor kaldte hende Sofie efter sig selv, og overtog fuldstændig barnet. Det samme skete med barn nr. 2, endnu en datter. Den længe ventede søn Rudolf, blev også overtaget af svigermor. Elisabeth havde ingen indflydelse på deres liv og opdragelse. I de tidlige år måtte hun kun se dem i aftalte møder.

 

 

 

 Elisabeth med mand og børn. Hendes første datter døde som lille..

 

Elisabeth gjorde modstand på den eneste måde hun kunne. Hun kontrollerede sit udseende. Hun udviklede en spiseforstyrrelse. Hun var 172 cm høj, og så snart hendes vægt oversteg 50 kg gik hun på sultekure. Hun havde et gymnasium, hvor hun trænede, og red eller gik i op til 8 timer om dagen. Dette var især hårdt for hofdamerne, der forventedes, at følge med hende.

 

Hun red meget, og her kan man også se, hvor tynd, hun var.

Hendes talje var kun 50 cm. Dette opnåede hun med særligt stærke læder korsetter, der blev udskiftet hver 3 uge, så de ikke gav sig. Det tog en time at snører hende ind i det, det var så stramt, kroppen måtte have tid til, at vænne sig til det. Hun blev også syet ind i sine dragter, så der ikke var en eneste fold omkring taljen. Desuden sov hun med klude gennemblødt i eddike om taljen.

Hun syntes, det var simpelt at gå med makeup. Men brugte cremer og tog et bad i olivenolie hver aften. Hendes hårpleje var en historie i sig selv. Det var meget tykt og gik til gulvet. Det blev vasket i en blanding af cognac og æggeblommer og processen tog en hel dag. Hendes personlige frisør redte, og satte håret to timer hver dag. Frisøren var iført hofdragt med slæb og hvide hansker. Frisøren fortalte senere, at hun gemte nogle af de afredte hår i lommerne. Elisabeth gik nemlig amok, hvis hun følte, at hun mistede for mange hårstrå.

 

Det lange hår.

Hendes toiletbord.

Ægteskabet med Franz gik ikke godt, og hun fik et nervesammenbrud. Hun tilbragte mere og mere tid væk på rejser i Europa. Så slap hun også for hoffet. Parret blev senere konge og dronning af Ungarn, som hun elskede.

Hun fik sin sidste datter Valerie i denne periode. Hun var det eneste barn, Elisabeth selv fik lov at passe, og det barn hun elskede mest. Hun støttede senere Valerie, da denne selv valgte sin mand.

Valerie.

Når hun var hjemme i Østrig var hun deprimeret og paranoid. Hun hadede, når folk kiggede på hende. Derfor brugte hun, at gemme sig bag vifter, slør og parasoller. Hun opmuntrede Franz til at tage sig en elskerinde Katharina Schratt. Hun gav ham endda et maleri af damen, og sin fulde støtte. Elisabeth fik så mere tid til sine rejser, og poesi. Hun studerede også oldgræsk.

I 1889 blev hendes søn Rudolf og hans unge elskerinde fundet døde i hans jagthytte. Det er stadig et mysterium, hvad der virkelig skete der. Men man erklærede det et tilfælde af mord og selvmord. Rudolf havde både en kone og datter, så der var stor skandale.

 

Sidste foto af hende.

 

Elisabeth fortsatte sine rejser, nu altid klædt i sort. Den 10 september, 1898, da hun var 60 år, var hun i Geneve. Der blev hun set af den italienske anarkist Luigi Lucheni. Han havde længe gerne ville myrde en kongelig, og tog chancen. Hun var på vej op af gangbroen til et skib, da han stak hende i brystet.

 

Kunstners tegning af scenen.

Han løb, og først troede man, han kun havde slået hende. Våbenet sad stadig dybt i kroppen, og sammen med det stramme korset, var der næsten ingen blod. Men snart faldt hun om og døde på vej til hotellet. Hun blev begravet i Østrig.