Dagmar Overby
Dagmar Overby var født i 1887 og hun gav sine forældre mange
problemer. Hun havde mange humørsvingninger og løj meget. Men måske havde hun
det heller ikke nemt derhjemme. Ifølge hende selv, var faderen for hård ved
hende (når han gav de tæsk, enhver ansvarlig forældre forventedes at uddele i
disse tider.) Hun sagde også, hendes farfar havde misbrugt hende seksuelt, da
hun var lille.
Dagmar stjal og da hun var 13 år, stjal hun en pung fra en
nabo. Hun blev tvunget til at aflevere dem og fik tæsk. Forældrene besluttede
derefter, at sende hende ud at tjene på en gård på Fyn. Hun havde det godt på
gården, men måtte dog forlade pladsen, da en anden pige skulle have den
(hvorfor siger kilderne ikke.) Hun fik flere andre pladser, men i den sidste
stilling, som ung pige i huset, blev hun grebet i at stjæle 50 kr. og kom ti
dage i kvindefængsel.
I 1910 vendte Dagmar tilbage til forældrene i Århus. Hun
arbejdede på en restaurant og blev gravid.
Hun fødte en søn den 14 september 1910. Dette var en stor skam på den
tid og barnefaderen ville ikke giftes med hende. Men da den lille søn var lidt
over et år, løste problemet sig af sig selv. Sønnen døde af en slem lungebetændelse,
selv om lægen undrede sig over, at han var blå om munden og havde et mærke på
den ene kind.
I 1912 flyttede hun sammen med Jens Sørensen-Fint, selv om
hun igen var gravid. Han ville dog ikke have barnet, så pigen Erena blev sat i
pleje. Han ville heller ikke have det barn, hun blev gravid med det følgende år,
så den lille dreng blev efterladt i en høstak. Han blev heldigvis fundet og kom
i pleje.
Til sidst slog Jens op med Dagmar og hun forsøgte at begå
selvmord med æter. Da det ikke lykkedes, tog hun den 3 årige Erena tilbage og
åbnede en slikbutik i København i 1915. Hun blev kæreste med Carl Svendsen og
boede med ham på Jægersborgsgade. Der i 1916 fandt Dagmar en ny måde at tjene
flere penge på. Hun havde engang hørt om et par, der adopterede et barn. De fik
et engangsbeløb på 300 kroner (lig en årsløn dengang.) Men barnet døde kort
efter af sygdom, så de havde pengene, men ingen udgifter.
Der var altid annoncer i aviserne, hvor enlige mødre søgte
gode hjem til deres børn. Det var en stor skam at være ugift mor. En af dem var
den 26-årige Rasmine Kirstine Jensen. Hun havde fået et uægte barn, som nu var
næsten 3 uger gammel. Dagmar skulle passe lille Harry for 12 KR. om måneden og
Rasmine overdrog Harry og hans tøj.
Dagmar med ukendt barn
Da Rasmine var gået kørte Dagmar Harry over på Assistens
Kirkegården og 5 år senere ved sin retssag, beskrev hun, hvad der så skete:
Anklageren: "Hvorfor gik De ind på Assistens Kirkegård
med Barnet og satte Dem på en Bænk?"
Dagmar Overbye: "Hvorfor sætter man sig ned på en Bænk?
Det kan jeg ikke svare Dem på. Men jeg kom ofte med mit eget Barn på
Kirkegården, den Gang jeg boede i Jægersborgsgade."
Anklageren: "Hvad gjorde De så ved Barnet, inden De
kastede det i Tønden? (En lokumstønde) Var det dødt?"
Dagmar Overbye: "Ja."
Anklageren: "Hvad havde De gjort ved det? Vil De ikke
svare?"
Dagmar Overbye: "Det er så pinligt."
Anklageren: "Det
forstår vi alle, men De gavner Deres Sag ved at tale."
Dagmar Overbye: "Jeg bragte en Snøre om Halsen, tror
jeg da. Det var vistnok et Navlebind."
Så tog Dagmar hjem med den tomme barnevogn og skrev et brev
til Rasmine: "Kære frøken Jensen. Lillebror har det fint, han har slet
ikke grædt, og han er så nem at have med at gøre. Med venlig Hilsen Dagmar
Overby." Det lille lig blev fundet 3 dage senere, men ingen vidste, hvem
han var. Dagmar fortalte sin kæreste, at pengene kom fra Erenas far, der var en
rig greve.
Dagmars soveværelse
14 dage senere, så Dagmar en annonce, hvor den 19-årige
Maren Pouline søgte en adoptivfamilie til sin nyfødte datter. Dagmar fik 400
kr. hentede barnet og lovede at give den lille en god opvækst. Senere samme dag
dræbte hun pigen og efterlod liget i en bylt under en bro.
Disse børn var kun de første af mange. Hun tog babyer til
sig, kvalte eller druknede dem og havde flere metoder til at skaffe sig af med
ligene. Nogle pakkede hun ind i avispapir og efterlod dem på Amager. Et puttede
hun i sin kuffert, da hun skulle hjem til Jylland og begravede det der. Et
andet begraves på en mark på Sjælland. Et gemte hun på loftet og hun brændte en
del i sin kakkelovn.
Kakkelovnen
I maj 1917 blev fødte Dagmar Svendsens søn, men han døde
hurtigt, så da hun fik en lille dreng til adoption, beholdt hun ham og døbte
ham Angelo. Hun fortsatte med at myrde børn, men nu tog hun også billeder af
dem nøgne, inden hun dræbte dem.
Svendsen kom i fængsel for røveri, så Dagmar, Erene og
Angelo flyttede til Enghavevej 21 på Vesterbro. Ingen havde nogen mistanke om
noget. Men så mødte Dagmar Karoline Aagesen.
Hun havde i juli 1920 født en lille pige og barnefaderen,
samt hendes familie, pressede på for at hun skulle bortadoptere barnet. Så da
datteren var 3 uger gammel, indrykkede Karoline en annonce: ”Adoptionsforældre
ønskes til en lille Pige på 3 uger. Helst et kristent Hjem, med masser af
Omsorg og Nærvær. Billetnummer 234."
Dagmar kontaktede hende og lovede at finde et godt hjem til
barnet. Karoline overgav hende med tungt hjerte. Hun elskede sit barn og havde
svært ved at gå fra det. Men hun følte ikke, hun havde noget valg. Så snart hun
var væk, kvalte Dagmar pigen og brændte liget i kakkelovnen.
Imens sørgede Karoline over sit barn. Hun besluttede, at på
trods af skam og familie kunne hun ikke give sin datter fra sig. Det tog flere
forsøg at få fat i Dagmar og Karoline måtte true med politiet, før Dagmar sagde,
at pigen allerede var sent videre. Karoline bønfaldt om at få at vide hvor hun
var og Dagmar sagde koldt: "Hun er hos en prostitueret, som jeg mødte i
Istedgade! God fornøjelse i Deres søgen efter hende!"
Karoline må have været en stærk dame, for hun gik på politi
stationen og anmeldte sagen. Politiet opsøgte Dagmar og til dem sagde hun at
barnet var i pleje i Jylland. Men hun ville ikke sige hvor og de fandt
Karolines datters tøj i lejligheden. Dagmar blev taget på stationen og politiet
fortsatte undersøgelsen. På loftet fandt de et lille indtørret lig, i
kakkelovnen, små forkullede knoglerester fra mere end et spædbarn. De fandt
også tyve fotografier af nøgne spædbørn.
Knoglerestererne
Dagmar indrømmede alt; navne, beløb og hvor ligene var. Hun
sagde, hun var utilregnelig i gerningsøjeblikket, fordi hun tog æter (et
bedøvelsesmiddel.) Men ingen havde nogensinde bemærket, at Dagmar lugtede af
æter og hun kunne huske alle detaljerne bagefter.
Dagmar tilstod 16 drab og blev tiltalt for at have dræbt 9
børn. Man mente, at hun i alt havde dræbt 25 børn, men politiet kunne kun
bevise de ni. Hun fik dødsstraf, der senere blev ændret til fængsel på livstid.
Dagmar blev senere overflyttet til et sindssyge hospital, hvor hun døde
den 6 Maj 1929.
Dagmars sag førte til, at man lavede Loven om tilsyn med
plejebørn og satte fokus på behovet for folkeregistrering.
Bog om sagen Karen Søndergaard Koldste, Englemagersken : Dagmar Overby,
Forlaget Kallisto, 2007
Ingen kommentarer:
Send en kommentar