Den vittige Nell Gwynn

Karl 2. af England elskede damer. Han havde en dronning ved navn Katarina af Braganza. Hun var ganske vist en dydig og religiøs kvinde, men ikke et match for den sanselige Karl. Derfor havde han mange elskerinder (tit samtidig.) De fleste var adelige damer, og så var der Nell Gwynn.

 

Karl 2

Nell var af folket, og voksede op i sin mors bordel. Der serverede hun øl for kunderne, og leverede måske også andre tjenester. Da hun blev teenager, solgte hun i hvert fald appelsiner i et teater. Det lyder jo uskyldigt nok, men disse piger solgte også deres krop.

 Hun blev selv skuespiller, og havde et stort talent for komedier. I april 1668 mødte hun kongen. De så det samme stykke, og han inviterede hende til middag. Kongens bror var der også. Historien går at da der skulle betales, opdagede de to kongelige, at ingen af dem havde nogle kontanter. Nell jokede så, at hun aldrig før havde været i så fattigt selskab.

 

Nell

Kongen var betaget og ville tilbringe natten med hende. Hun bad om penge, hvilket han ikke var vant til. Han sagde nej, men de blev ikke uvenner af den grund. Nell endte dog som hans elskerinde. Hun havde haft to andre elskere ved navn Karl, så hun kaldte kongen Karl den tredje.

 

Dronning Katarina

Nell var nok lidt sjovere

Hun fortsatte som skuespiller i flere år, og fik 2 sønner med Karl. Hun var ikke så grådig som de andre elskerinder. Hun nøjedes med et hus og en beskeden pengesum. Hun var dog utilfreds med, at hendes søn (den anden var død som lille), ikke havde fået en titel. Det havde kongens andre uægte sønner nemlig.

Historien går, at hun løste problemet med sit vid. Da Karl kom på besøg, kaldte hun på drengen, og sagde: ”kom her, din lille horeunge, og sig goddag til din far. ” Da kongen protesterede, svarede hun ”Deres majestæt har ikke givet mig noget andet navn, jeg kan kalde ham. ” Kongen gjorde så sønnen til Earl af Burford.

 

Nells søn med Karl

Der findes flere historier om Nells vid. En gang var hun oppe at skændes med en adelig dame, der kaldte Nell en luder. Hun svarede, at det kunne godt være, hun var opvokset i et bordel. Men hun var kun en mands luder ”Men du er præstedatter og har tre eller fire mænd. ”

Nell kunne ikke lide Karls anden elskerinde, den franske adelsdame Louise de Kérouaille. Hun var meget stolt af sin baggrund. En dag ved hoffet bar Nell sorg, samme kostume Louise havde båret, da en fransk prins døde. En mand var død og man spurgte hvilken relation, han var til Nell? (Man bar typisk kun sort, når en slægtning døde.) Nell svarede, at han var samme relation til hende, som den franske prins til Louise.

 

 

Louise de Kérouaille

Citatet Nell er mest kendt for, kom en dag, en vred folkemængde omringede hendes vogn. De troede hun var Louise. Denne var upopulær fordi hun var katolik, og man mente, hun var fransk spion. Nell stak smilende hoved ud af karetens vindue, og sagde: ”Godtfolk. I tager fejl. Jeg er den protestantiske luder. "

Da Karl lå for døden i 1685, bad han sin bror og arving om ikke at lade stakkels Nelly sulte. Broderen betalte hendes gæld, og gav hende en pension. Hun døde to år senere af et slagtilfælde, muligvis på grund af syfilis. Hun var 37 år gammel.

Joe Ball og Alligatorerne

Joe Balls familie boede i Elemendorf, Texas og hans far ejede en succesfuld fabrik. Joe var det andet barn ud af 8, og efter en tur i hæren kom han hjem i 1919, og arbejdede for sin far. Det blev han dog træt af, så da USA på samme tid gjorde det forbudt at sælge alkohol, begyndte han at sælge hjemmebrændt.

 

           Joe Ball

Han solgte ud af sin bil og forretningen gik så godt, at han hyrede en mand ved navn Clifton Wheeler til at hjælpe ham. Denne gjorde det meste af arbejdet, og Joe straffede ham ved, at tvinge ham til at danse, mens Joe skød efter hans fødder. Det kunne Wheeler ikke gøre så meget ved, for han var sort og Joe var en hvid mand, samt kendt for at være mærkelig, og god til at skyde.

Da det igen blev lovligt, at sælge alkohol, besluttede Joe, at åbne en bar ved navn the Sociable Inn. For at tiltrække flere kunder, fik Joe en ide. Han placerede 5 alligatorer i en cement dam på grunden og placerede et højt hegn udenom. Han fodrede dem med levende dyr, og kunderne strømmede til. (Man gik ikke så meget op i dyrevelfærd i 30erne. Hanekampe var også populære.)

 

 

The Sociable Inn

Joe hyrede kun smukke piger som servitricer og ikke af den højeste moralske kaliber, eller det sagde man i byen. Man kunne jo bare se på, hvor tit de forsvandt, bare for at blive erstattet af en ny. Men den slags damer rejser jo også meget rundt, for at tjene penge. Det sagde Joe også selv.

I 1934 hyrede Joe en kvinde ved navn Minnie Gotthardt. Hans venner syntes ikke om hende, men Joe var kærester med hende i 3 år, og de drev baren sammen. Så i 1937 faldt han for en anden pige, der hed Dolores Goodwin. Hun elskede ham, selv om han gav hende et kæmpe ar i ansigtet, da han kastede en flaske efter hende. Hun forklarede dog folk, at det ikke var med vilje, han havde sigtet efter en anden og ramt hende ved et uheld.

 

Minnie med Joe

 

Dolores

 

Som om hans liv ikke var kompliceret nok, faldt han så samme år, for den 22 årige Hazel Brown. Han var nu i den stressende situation, at hans 3 kærester alle arbejdede sammen med ham i baren.

 

Hazel

Same sommer forsvandt Minnie dog. Joe sagde, hun havde født en sort baby og havde forladt byen. Men da han et par måneder senere giftede sig med Dolores, fortalte han hende, at han havde taget Minnie til en lokal strand, og skudt hende i hoved. Dolores troede dog ikke på det.

Joe havde nok at tænke på, Dolores mistede sin arm i et biluheld i januar 1938 (folk sagde den var bidt af, af en alligator) og forsvandt i april. Lidt senere forsvandt Hazel også.  Minnies familie lavede også besvær. De ville gerne vide, hvor hun var blevet af og sheriffen stillede spørgsmål. Han kunne dog ikke finde nogen tegn på, at Joe var ansvarlig.

Sheriffen kom igen nogen måneder senere. En af Joes servitricer ved navn Julia Turner var også forsvundet. Joe sagde hun havde nogen personlige problemer og var rejst. Derfor var det mærkeligt, at hun havde efterladt alle sine ting. Men så kom Joe i tanke om, at han havde lånt hende 500 dollars, fordi hun havde problemer med sin roommate, og ikke ville hjem igen.

Joe sagde, han heller ikke havde noget at gøre med det, da to andre servitricer blev meldt savnet. De havde også forladt byen. Sheriffen kunne ikke bevise noget, så Joe blev ikke arresteret.

Men så i september 1938skete der noget. En af Joes naboer kontaktede sheriffen. Han sagde, at han havde set, Joe skære en menneske krop op og fodre den til sine alligatorer. Samtidig kom en anden mand og fortalte, at Joe havde efterladt en tønde bag en lade, der lugtede af råddent kød. To vicesheriffer tog ud for at efterforske tønden, men den var væk. Derefter opsøgte de Joe for at stille ham nogen spørgsmål.

Joe spurgte om det var ok, at han først lukkede baren. Det var det, og mens de ventede, drak Joe hurtigt en øl og åbnede kasseapparatet. Indeni var en pistol, som han rettede mod de 2 mænd. De nåede lige at råbe ”Stop! ” før Joe rettede den mod sig selv. Han skød sig i hjertet og faldt død om.

Sheriffen undersøgte baren, og fandt råddent kød omkring alligator dammen og en økse med blod og hår på. De fandt også en scrapbog med billeder af en masse kvinder, men kunne ikke knytte nogen af dem til Joe. De spekulerede på, om Joe måske havde givet sine ofre til alligatorerne.  De besluttede sig for, at forhøre Clifton Wheeler.

 

Øksen

 

Wheeler nægtede først, at kende noget til kvindernes forsvinden. Da han blev presset, fortalte han dog hele historien. Han sagde, at Hazel Brown var blevet forelsket i en anden mand og ville forlade Joe. Hun havde anklaget ham for Minnies mord, og Joe blev rasende, og dræbte hende. Wheeler fortalte, at en meget fuld Joe, havde bedt ham tage nogle tæpper og alkohol med, og så kørte de hen og hentede en stor tønde. Så kørte de ned til floden, hvor Joe tvang ham til at grave en grav. I tønden var Hazel, og de skar hendes krop i stykker, og brændte hendes hoved på et bål. Wheeler viste dem, hvor hendes lig var begravet.

 

 

 

Minnie var også død. Joe havde taget hende med til et isoleret område, og de havde drukket. Så havde Joe skudt hende. Wheeler sagde, at det var fordi, hun var gravid og Joe ikke ville ødelægge sit forhold til Dolores. De to mænd begravede hende der. Minnies lig blev også fundet, men Wheeler nægtede, at kende noget til de andre forsvundne kvinder.

Dolores blev fundet i live i Californien, og de samme blev en af de andre forsvundne kvinder. Kødet i alligator dammen blev undersøgt, og var ikke fra mennesker.

Dolores troede ikke på, han havde myrdet andre end de to kvinder. Hun sagde, han var en sød mand, ikke et monster, og at han ikke ville gøre nogen fortræd, medmindre han blev nødt til det. Politiet mente dog, at det var muligt han havde renset dammen for lig rester.

Denne forfatter undrer sig dog over, at hvis alligatorerne var en effektiv måde, at slippe af med lig på, hvorfor så begrave de to man fandt? Kun Joe ved hvad der virkelig skete.

 

I 1939 erklærede Clifton Wheeler sig skyldig i, at have været med til at begrave ligene, og fik 2 år i fængsel. Senere åbnede han sin egen bar, men han var ikke populær og forlod området. Derefter forsvinder han ud af kilderne. Alligatorerne endte i San Antonio Zoo, hvor de levede resten af deres liv.